For at kunne starte dagen godt op og tale med børnene om, hvad dagen skal bringe, vil vi gerne have at børnene er afleveret inden kl. 9.00. Hvis I kommer senere, så notér det på Børneroden.

Vi holder samling kl. 9 og spiser lidt formiddagsmad/frugt og dagen bliver sat i gang med diverse aktiviteter. Hvis I kommer senere vil vi gerne have besked.   

Vi vil gerne have besked om fridage og sygdom kl. 7. om morgenen da det er vigtigt for dagens aktiviteter.

Hver dag meddeler I på Børneroden, hvornår I henter barnet. Det er rart at vide, hvis barnet en dag er lidt utilpas, træt eller blot gerne vil vide det. Herudover giver det os en mulighed for at vurdere evt. vikardækning i løbet af dagen.

 

I Elva skal alle børn behandles godt, men ikke ens. Derfor er alle ikke med på lige mange udflugter, eller med til lige mange aktiviteter. Vi prøver at tage udgangspunkt i hvad barnet har lyst til og behov for. I en periode kan det godt være at udforske legepladsen, og lege med mudder, frem for at komme en tur i skoven.

I hverdagen veksler vi mellem planlagte og spontane aktiviteter, og lægger vægt på at der også bliver tid til at lege. I løbet af året har vi forskellige projekter, som vi informerer om på Børneroden i de løbende informations skrivelser.